Tror du skal snakke med værkstedet igen eller gøre som i svar 1, efter at have læst det her på FDM's hjemmeside:
Garanti
Garanti har man for det første ikke krav på, og for det andet dækker den også de fejl og mangler, som opstår efter leveringstidspunktet.
En garanti er altså et løfte fra garantigiver (sælger) om at påtage sig risikoen for en fremtidig hændelse. Hvad det nærmere er, garantigiver har påtaget sig risikoen for, følger af en juridisk fortolkning af løftet. Er der eksempelvis givet garanti på bilens motor omfatter det ikke gearkassen, men er der blot givet en ”blank” garanti, omfatter den hele bilen.
Typisk er en garanti en drifts- eller funktionsgaranti, forstået på den måde at garantigiver påtager sig risikoen for, at bilens eller delens funktion ikke er, som den kan forventes at være.
Ved garantier skal køber også bevise, at der er tale om en mangel, men det er sælger, der har bevisbyrden, hvis han påstår, at manglen ikke er omfattet af garantien (eksempelvis pga. slitage eller misbrug fra køber).
Det er eksempler på, at forhandlere i slutseddelen angiver, at der fx er 3 måneders reklamationsret. Når den erhvervsdrivende på den måde giver "ekstra" reklamationsret, så skal dette ifølge Forbrugerklagenævnet have selvstændig betydning og må forstås sådan, at forhandleren har givet garanti i den periode.
Håber det kan hjælpe lidt