hvis vi nu skal være lidt realistiske så er der altså også lidt dårlige erfaringer med swiften. Der kan være lidt småfejl med samlekvaliteten. Især handskerummet kan sidde lidt skævt, men også den bagerste kofanger og dørene kan sidde lidt skævt. Det er set flere gange at en knastakselføler går i stykker, men den skiftes på garantien. Der er problemer med at seleoprullene er følsomme overfor skidt, så de kan have problemer med at rulle ind (også garanti). Der har været en del der er blevet indkaldt på grund af en mulig forkert samling af håndbremsekablet. Men det er skulle gerne være ordnet efterhånden på alle sammen.
Der er mange der brokker sig over benzinøkonomien, men den er meget afhængig af kørestilen. Nogen kører over 15 km/l, andre kun omkring 11 km/l.
Men de ting som der er galt med swiften må betegnes som småting. Der er ikke flere fejl på den end man kan forvente og i hvert fald ikke flere end der på de andre biler i samme klasse.
Jeg vil til enhver tid anbefale andre at købe en swift. Man får faktisk ganske meget bil for pengene.