Hej alle.
Nu er jeg ikke løbet længere væk, end at jeg stadig kan vende mig om og følge med. Må indrømme, at jeg ikke havde ventet at min beslutning ville skabe debat på denne måde, men det er jeg da kun glad for.
Jeg synes lige, at jeg bliver nødt til at slå et par ting fast. Derfor er jeg også nødt til at forklare kort, hvad sagen drejer sig om.
Først og fremmest: Min beslutning skyldes ikke sproget på forumet generelt. Jeg har ikke noget imod "

" og "Hehe", som nogle af svarene kunne indikere. Og det er efterhånden længe siden, at vi har haft en tråd, som kunne fordre en ny diskussion om gule og røde kort, så det er ikke dét, som er problemet. Det skyldes heller ikke, at jeg er uenig i andres meninger i enkelte tråde.
Min beslutning er taget efter en fuldstændig latterlig drejning i en sag, som omhandler to medlemmers privatliv, som
angiveligt skulle være diskuteret i chatten med nævnelse af disse to personers navne - hvilket er løgn.
Chatten er efterhånden blevet et dagligt hyggeligt tilholdssted for en gruppe medlemmer, deriblandt undertegnede, og vi snakker om meget andet end biler. Hvad vi dog IKKE gør, er at svine folk til bag deres ryg, og vi smider heller ikke om os med rygter til højre og venstre om andre medlemmer med navns nævnelse. Vi kan drille, ja - men det er noget helt andet.
Et bestemt medlem har imidlertid fået den idé, at jeg skulle have været ophavsmand til et ondsindet rygte om hendes forhold til et andet medlem. Det startede vedkommende så med at dementere i et ikke særligt pænt sprog først via en SMS, senere i en række personlige beskeder.
At en sag af denne karakter kan blive pustet så meget op, er i sig selv ganske latterlig. Men hvad værre er, så har sagen bevist, at det for nogle mennesker er vigtigere, hvad andre folk tror de ved om dem, end at være en del af et fællesskab, hvor omdrejningspunktet er en bil. Og det er denne meget umodne holdning, som gør at jeg har kigget lidt ovenfra og erkendt, at jeg ikke gider at være en del af den slags latterligheder.
Jeg
kunne godt trække på skuldrene og sige "so f***ing what", men når der ikke skal mere til at få enkelte individer til at kortslutte fuldstændigt, så kan man kun frygte for fremtiden. Mange medlemmer har lært hinanden at kende privat igennem forumet, og snakken går. Min fantasi er desværre god nok til at jeg kan forestille mig, hvad en sag som denne kan udvikle sig til, når medlemmer hader hinanden.
Derfor har jeg taget konsekvensen af, at SCD åbentbart ikke blot er en bilklub, hvor folk mødes i såvel forum og til træf og diskuterer biler, men desværre også en en ungdomsklub, hvor intriger kan opstå ud af ingenting. Og det er det sidste, jeg simpelthen er for gammel til.
Det har varmet mit hjerte, at så mange har beklaget min afgang og har udtrykket håb om, at jeg vender tilbage. Det skal jeg bestemt ikke udelukke, at jeg gør på et tidspunkt, for jeg kommer da til at savne vores fælleskab. Men jeg vil gerne understrege, at dette ikke "bare" er en pause som skal bruges til at lægge sagen bag mig, for sagen er allerede eskaleret så kraftigt, at den ikke forsvinder lige med det samme.
Skulle i andre lære lidt af sagen, så skulle det være, at i skal passe på med, hvem i siger hvad til. Man tror man kender folk.... indtil man lærer dem at kende. Så pas godt på jer selv og hinanden - jeg løber foreløbigt videre...
Med venlig hilsen
Ebocaj.